Medlemsbrev, Maj 2021
Kære grundejere i Vierdiget,
Bestyrelsen har fået flere henvendelser omkring afholdelse af Generalforsamling 2021. De ændrede forsamlingsregler er løbende blevet ændret, hvorfor vi ikke tidligere har haft mulighed for at melde en fast dato ud. Vi planlægger nu at afholde generalforsamling onsdag den 25. august 2021 forudsat, at der ikke er begrænsninger i antal deltagere. Bestyrelsen er helt klar over, at tidspunktet for afholdelse er overskredet, men grundet covid-19 restriktioner – sommerferie m.v. bliver det først i august. Dagsorden – tid og sted vil blive udsendt senest 14 dage før i henhold til vedtægterne.
Vedligeholdelsen af fællesarealerne er blevet justeret sammen med HedeDanmark, som også vil ukrudtsbekæmpe på fortorvene med skærver. Fortorvene er ikke en del af matriklen, men skal vedligeholdes af grundejerne ifølge kommunale regler for offentlige private veje, selvom de er privat ejede.
Så det er godt, at HedeDanmark står for ukrudtsbekæmpelsen.
Lind & Risør er i gang med rensning af riste m.v. i forbindelse med den endelige overdragelse af fællesarealerne. Samtidig er L&R i gang med at reparere tagterasserne på treetage husene, som det fremgår af stilladser og skurvogne, som er midlertidigt opstillede.
Bestyrelsen er i gang med etablering af en mere brugervenlig hjemmeside og forventer en meget snarlig præsentation.
Så er der et par remindere til os alle:
“Nu er det forår, og sommeren er på vej – og alt springer ud og gror igen – vær i den forbindelse opmærksomme på, at I hver især har ansvar for jeres egen hæk, også på ydersiden – så hækkene ikke kommer til at brede sig for meget ud over stier og veje. Det samme gælder ukrudtsbekæmpelse på stykket foran egen hæk – det står man også selv for”.
”Gæsteparkering igen og igen. Husk nu at respektere vores gæsteparkering, som ikke er beregnet til beboernes egen parkering, men til gæster. Har man ikke plads til bilen i carporten – ja så skal parkeringen ske ude på Vierdigetvejen, selvom der er ledigt på gæsteparkeringen”. Når der bliver klaget over forkert parkering, vil bestyrelsen sætte en reminder under vinduesviskeren.
Boligmarkedet i Dragør er gået lidt ”amok”, og det har været til glæde for de grundejere, som har solgt i år, men desværre er det, man så flytter hen til i de fleste tilfælde også steget i pris.
Husk at bestyrelsen ikke er længere væk end en mail ”gfvierdiget@gmail.com”, og det er vores ambition at svare hurtigt på jeres henvendelse.
Bestyrelsen vil gerne takke for jeres store opbakning, som vi vil forsøge at leve op til.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen, GFVierdiget