Sommerbrev juli 2023
Kære beboere på Vierdiget
Vi vil fra bestyrelsens side gerne give en status på de forskellige ting, der er sket her inden sommerferien.
Fjernvarme
Dragør Kommune havde inviteret repræsentanter fra forskellige grundejerforeninger i området til et informationsmøde om fjernvarme. Bestyrelsen deltog i mødet. Der var dog ikke så meget konkret information endnu – mest eksempler på hvordan man har gjort i Tårnby Kommune. Der vil blive oprettet et nyt selskab kaldet Dragør Fjernvarme med Dragør og Tårnby som ejere. Dette selskab vil stå for kommunikation og den videre udrulning. Vores grundejerforening ligger i fase 1 og de foreløbige udmeldinger lyder på, at de første husstande kan have fjernvarme inden udgangen af 2024. Desværre betyder det at det meste af byen skal graves op, så der bedes om forståelse for dette. Det bliver muligt at tilkendegive sin interesse i fjernvarme uforpligtende via selskabets hjemmeside på et tidspunkt. Følg også med på http://dragoer-nyt.dk
Typeprojekterne
De vedtagne projektforslag blev sendt til kommunen umiddelbart efter vores generalforsamling. Kommunen havde nogle bemærkninger til projektet vedrørende markiser og sunscreens, som vi har sendt videre til arbejdsgruppen. Herefter er planen, at typeprojekterne bliver behandlet i Klima-, By- og Erhvervsudvalget i september.
Gangbroerne
Vi har fået renset vores to gangbroer for alger og imprægneret træet, så de forhåbentlig kan holde sig pæne et stykke tid nu.
Pullert
Vi har fjernet resterne af den ødelagte pullert overfor nummer 104, så man ikke kommer til skade hvis man kommer gående eller cyklende i mørke. Som erstatning har vi bestilt en ny pullert, som monteres snarest.
Grønne områder
Den invasive japanske pileurt er desværre igen på spil. Vi er i dialog med kommunen om bekæmpelse af planten.
Sommerfest
Husk at melde jer til sommerfesten den 18. august
Til sidst lige et par venlige påmindelser
Husk at klippe jeres hække, så de ikke gror ud over fortove, stier og fællesarealer.
Gæsteparkeringen er som navnet antyder til gæster. Beboere bedes benytte deres egen indkørsel til parkering. Yderligere pladser findes langs selve stamvejen Vierdiget.
—
God sommer allesammen.
Bestyrelsen GF Vierdiget
Hej
Det ser ud til at i ikke opdaterer jeres website.eller mailer til medlemmer som ikke har Facebook.
Jeg har ikke modtaget forslag fra medlemmer til generalforsamlingen ej heller referat af generalforsamlingen.
Fra nabo har jeg hørt at der er et rotteproblem i Vierdiget, dette blev nævnt på generalforsamlingen og har selv konstateret dette og anmeldt det til Tårnby K. De kom efter 4 dage som lovet og opsatte en fælde. Rottebekæmperen nævnte overfor undertegne de
at han ikke havde havde modtaget en anmeldelse fra grundejerforeningen.
Håber fremover at modtage mails
Mvh
Michael A
No 16
Hej Michael
Jo, vi har netop opdateret hjemmesiden med ny husorden og referat af seneste generalforsamling. Samtidig burde du i dag have modtaget et referat af generalforsamlingen direkte i din mailbox. Så vidt vi kan se, har vi registreret din adresse bkk.andersen@gmail.com korrekt i vores kartotek. Kig eventuelt i din spammappe. Hvis du ikke har modtaget referatet, så sig til. Så må vi undersøge adressen en gang til.